Nogle danske frivillige 1940-45 - ved forfatter, foredragsholder og konferencetolk Thomas Harder

Kom til et spændende foredrag 

Tirsdag den 13. januar 2026
 Kl. 19.00 – 21.00
 Dannevirke, Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense C
 Billetter kan købes online via https://milmus.nemtilmeld.dk/
eller ved indgangen så længe der er pladser.

 

Billetpriser

  • Normalpris: 120 kr

  • Medlemspris: 70 kr
    Som medlem af Museumsforeningen sparer du 50 kr pr. foredrag – og støtter samtidig Fyns Militærhistoriske Museum.

 
Fyns Militærhistoriske Museum (MILMUS), tilbyder dig medlemskab, herved kan du opnå medlemsrabat på vores mange spændende foredrag, og du støtter samtid Fyns Militærhistoriske Museum.

Nogle danske frivillige 1940-45
Foredrag v/ Forfatter, foredragsholder og konferencetolk Thomas Harder

Kom til et spændende foredrag og mød forfatter, foredragsholder og konferencetolk Thomas Harder.

Forfatter Thomas Harder, har skrevet en række bøger om danske frivillige under Anden Verdenskrig, bl.a. om Anders Lassen, der kæmpede i forskellige britiske specialstyrker; munken og partisanen Arndt “Paolo il Danese” Lauritzen, der blev partisan i Italien; søskendeparret Henrik og Ellen Karsten, der gjorde tjeneste i hhv. den britiske 8. Armé og WRNS; marineflyveren Kaj Birksted, der udmærkede sig norsk og britisk tjeneste; og C.P. Kryssing, der blev den første chef for Frikorps Danmark og generalmajor i Waffen SS. Thomas harder fortæller om, hvad der fik disse vidt forskellige personer til at vælge, som de gjorde, deres indsats og krigsoplevelser og de følger, krigen fik for dem.

 

Birk - Historien om Kaj Birksted

”Behold I bare Tordenskjold, hvis vi må få Kaj Birksted,” sagde den norske kong Haakon VII angiveligt ved en officiel middag i København kort efter Anden Verdenskrig. Thomas Harder fortæller om den danske marineflyver Kaj Birksted (1915-1996), som efter Danmarks besættelse i 1940 flygtede til Norge og senere til Storbritannien, hvor han blev jagerpilot i det frie norske flyvevåben. Med 10 nedskydninger blev han et af luftkrigens ”esser” og en anerkendt leder af både norske Spitfire-eskadriller og en wing med tre eskadriller. Efter krigen blev Birksted en central figur i den danske forsvarsdebat, selvom hans moderne ideer ikke altid blev værdsat i Danmark. Han fortsatte sin karriere i NATO og sluttede som civilt ansat ekspert i 1980. I 2009 blev han hædret med en buste uden for Frihedsmuseet i København. Hør et spændende historisk foredrag med Thomas Harder, hvor han dykker ned i Kaj Birksteds bemærkelsesværdige liv og karriere.
 

Kryssing

Biografien handler om den danske officer C.P. Kyssing (1891-1976), som var chef for Frikorps Danmark, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter den dramatiske konflikt med Waffen-SS. Til trods for Kryssings stærke højreorienteret og antikommunistiske holdning, var han ikke nazist, og insisterede derfor på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. I 1942 blev Kryssing afskediget, og erstattet med nazisten C.F. von Schalburg. Afskedigelsen var hård for Kryssing, og han var for stolt og stædig til at vende tilbage til den danske hær, og blev derfor i Waffen-SS. Grunden til at han blev i Waffen-SS skyldes, at han gerne ville være i nærheden af sine to sønner, der begge havde meldt sig i Waffen-SS. I december 1943 blev han udnævnt til at være chef for en kampgruppe, som deltog i forsøget på at standse en sovjetisk offensiv, der ville befri Leningrad og trænge tyskerne tilbage gennem de baltiske stater. Men pga. sin hustru, Kamma, der var blevet invalid under et luftangreb samt sønnernes død i Østfronten, forlod Kryssing sin kommando i marts 1944 for at være sammen sin hustru. I marts 1945 blev Kryssing taget til fange af amerikanerne, og blev i 1946 overdraget til de danske myndigheder, hvor han blev idømt otte års fængsel, som dog blev nedsat til fire år. Biografen bygger på danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver samt tusinder af breve og private noter af Kryssing – en mand hvis stolthed og politiske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.
 

Den danske partisan

Bogen "Den danske partisan" handler om den danske krigshelt, Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), som gennem sit liv havde flere titler i form af bl.a. dansk officer, italiensk partisan, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Disse mange titler førte dog også til, at han tit blev bragt i ekstremt farlige situationer. Men gennem hans mod og karisma blev han til en af de mest beundrede lederskikkelser i frihedskampen i Norditalien fra vinteren 1943-44 til april 1945.
 

Anders Lassens krig

Anders Lassen (1920-1945) var en af Anden Verdenskrigs højest dekorerede soldater. Han meldte sig til den britiske hær i 1941, hvor han kæmpede i specialkorpset Special Boat Service, der førte guerillakrig mod de tyske styrker på de Ægæiske øer. Anders Lassen deltog også ved kapringen af et italiensk passagerskib i den neutrale, spanske havn Fernando Po, og han holdt sig heller ikke tilbage i en række natlige overfald på de tyskbesatte engelske Kanaløer. Selv om Lassen ikke havde nogen egentlig officersuddannelse, avancerede han fra menig til major i rekordfart og blev hele tre gange dekoreret med Military Cross for sin tapperhed og handlekraft. D. 9. april 1945 faldt Lassen i kamp ved Comacchio på den italienske Adriaterhavskyst. Efter sin død blev han dekoreret med Victoriakorset, der er den fornemste britiske udmærkelse for tapperhed. Thomas Harder fortæller på engageret vis om Anders Lassens krigsindsats, og hvordan han indgik i det større strategiske billede. Men Thomas Harder sætter også fokus på Anders Lassen som person, og hvad der drev ham til sine bedrifter.

Kæreste Kek

Kæreste Keker den autentiske historie om det dansk-britiske søskendepar Ellen og Henrik Karsten, der under Anden Verdenskrig gjorde tjeneste i de britiske styrker. Med udgangspunkt i deres brevveksling og dagbogsnotater skildres to meget forskellige krigserfaringer: Vi følger den unge officer Henriks oplevelser i Nordafrika og Italien med slaget ved el-Alamein som det dramatiske højdepunkt. Sideløbende får vi historien om Ellens oplevelser som underofficer i Women’s Royal Naval Service (WRNS), hvor hun blandt andet havde til opgave at aflytte de tyske motortorpedobåde, der sejlede tæt på den engelske kyst.

 

Kom i god tid, da der forventes mange gæster.

  

Fyns Militærhistoriske Museum (MILMUS), tilbyder dig medlemskab, herved kan du opnå medlemsrabat på vores mange spændende foredrag, og du støtter samtid Fyns Militærhistoriske Museum.
 
 
Besøg os på museet og se udstillingen "Fynsk militær gennem 400 år", hvor vi formidler den fynske militære historie. Fynske Livregiment eksisterede fra 1614 til 1991.
Udstillingen vil primært tage udgangspunkt i Fynske Livregiments historie og Odense som garnisonsby, samt forsvaret på Fyn gennem 400 år. Desuden vil kampene den 9. april 1940 samt den tyske besættelse have en central rolle i udstillingen. Under besættelsen blev alle de jyske regimenter, efter tysk ordre flyttet til Fyn, hvor vi har historier fra alle berørte byer.
Det vil også være muligt at se vores Centurion kampvogn, vores panserjager M10 og PMV.
 
Udstillingen er åben for gæster
Mandag og torsdag kl. 10.00 – 14.00
Samt 1. og 3. lørdag hver måned samme tid.
 
 

Der er fri parkering for besøgende på P-pladsen umiddelbart bag hovedbygningen.
 
Skole relaterede aktiviteter gennemføres tirsdag og onsdag.
Derudover efter aftale.
 
Besøg vores hjemmeside for supplerende oplysninger:
https://milmus.dk

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 13. januar 2026 kl. 19:00

Sted Dannevirke
Sdr. Boulevard 15
5000 Odense C

Arrangør

Fyns Militærhistoriske Museum
Tlf. +45 57208984
milmus@milmus.dk

Hop til start tilmelding